Det er en velkendt saying, at alt er større over there. Når det kommer til politisk fundraising tyder meget på, at der er noget om snakken. Ikke alene er de indsamlede beløb af en størrelsesorden, som danske fundraisere kun kan drømme om – kampagnerne springer også rammerne for, hvad man kan forestille sig i en dansk kontekst.

Se hele vores analyse i videoen herunder.

Biden fører i fundraising

Blev valget afgjort af donationskroner, tegner der sig et billede af en klar vinder: Her med en uge til valget, har udfordreren, Joe Biden, indtaget en sikker føring over den siddende præsident, Donald Trump.

Biden satser på mindre beløb – men får mere
Det er ikke kun på beløbsstørrelsen, Biden fører, men også når det kommer til antallet af bidrag. Som vi viser i videoen, har Biden da også sat beløbs-barren lavere end Trump.

Som det er ret almindelig fundraising-praksis, forsøger Trump-kampagnen at nudge givere til at donere et bestemt beløb ved at forudvælge et beløb i donationsformularen: Trump-kampagnen lægger ud med at foreslå en donation på intet mindre end 1000 US dollars.

Som om det ikke skulle være nok, er formularen forsynet med en autoudfyldt tjek-boks, som gør donationen fast hver uge op til valget – og endnu en tjekboks, som tilføjer en ekstra-donation på 1000 US dollars dagen for den sidste debat mellem de to kandidater.

Biden-kampagnen derimod undlader helt at forudvælge et beløb, men lader giveren vælge fuldstændig frit. Det sender et budskab om, at hver en donation tæller. Et budskab, der forstærkes af, at de beløb, som man kan vælge imellem på Bidens kampagne-side, er sat væsentligt lavere end hos Trump, og som understreges af ordvalget, når Biden-kampagnen beskedent beder giveren om at “chip in”.

ENTER TO WIN!
Trumps kampagne-side har et klart tema: Sejr.

På billedesiden ser vi den siddende præsident med armen hævet i triumf foran et hav af jublende tilhængere, og på prosa-siden udfoldes et narrativ, hvori Trump er helten, der beskytter nationen mod fjenden: “RADICAL SOCIALISM”. Giveren gøres til den uundværlige hjælper, som bliver bedt om at “step up” og “MAXIMIZE your impact NOW!”.

Der er sat et tidspunkt, hvor donations-konkurrencen lukker, og akutheden understreges med versaler og gule tekstbokse, som vækker associationer til nyhedsmediernes breaking-bjælker, eller tilbud som er ved at udløbe.

Det er ikke kun Trump, der vinder: donoren gøres også til en (potentiel) vinder netop i kraft af donationshandlingen. Når man donerer, deltager man nemlig i konkurrencen om et VIP-møde med præsidenten.

Hos Biden forholder det sig igen noget mere afdæmpet: Biden-kampagnen opfordrer også giveren til at hjælpe, men med et noget mere beskedent mål. Her er ingen fjendebilleder, men en appel til at: “Help us reach our daily fundraising goal.”

Som vi også skal se i vores videoanalyse, er der i det hele taget skruet ned for de store narrativer på Bidens fundraisingside. Billeder af Biden, der poserer med sin visepræsidentkandidat, Kamela Harris, iført mundbind, kommunikerer, at vi her har at gøre med en kandidat, som tager corona-pandemien alvorligt og vægter værdier som diversitet og fællesskab. Derudover forliger Biden-kampagnen sig på, at vi ved, hvad han står for.

Hvad kan vi lære?

De indsamlede kampagne-kroner bruges på at promovere de to præsidentkandidater, og på den måde spiller de en rolle i, hvem vi kan forvente at se som vinder af valget d. 3. november.

Vi har dog lært af historien, at antallet af indsamlede kroner ikke kan ses som en sikker indikator for, hvem der vinder valget i sidste ende. I 2016 tabte Donald Trump således donationskapløbet til Hillary Clinton, men endte som bekendt med at vinde valget. Så selvom Biden har indtaget en flot føring, når det kommer til fundraising, kan alt stadig ske.

Det, som vi kan sige med sikkerhed er, at vi har at gøre med to meget forskellige kandidater med meget forskellige strategier: Det afspejler sig helt ned i de mindste detaljer af deres fundraisingkampagner, og tegner to meget forskellige billeder af giveren.

Herhjemme kan vi tage det som en vigtig påmindelse om, at alt vi foretager os, også måden hvorpå vi spørger om donationer, er med til at forme giverens opfattelse af os og vores mission. Uden at blande politik ind i det, kan vi derfor også med rette spørge, hvilken tilgang der på den lange bane skaber mest fremdrift for vores egen mission og opbygger de lange donerrelationer, der skal bære os igennem. Og det er ikke så let et spørgsmål endda.