Engang var alt der skulle til at starte en indsamling en god sag og en indsamlingsbøsse. Sociale medier og betalingsapps har på mange måder gjort det nemmere at starte en indsamling, som når bredt ud. Men inden for de sidste år har persondata-, hvidvaskning- og terrorlovgivning gjort det mere kompliceret at starte en lovlig indsamling.
Lovgivningen er god og nødvendig, for hver gang nogle få fusker med donationer eller sjusker med datasikkerheden, går det ud over alle dem, der har en god og ærlig sag. Det kan dog være svært at finde rundt i de mange regler – især som nystartet indsamlingsorganisation.
Derfor har vi her lavet en guide til nye organisationer, der skal i gang med at samle ind for første gang. Guiden er målrettet jer, der allerede har stiftet en forening eller organisation og nu skal i gang med at samle ind.
Vi anbefaler altid, at I offentliggør bestyrelse, vedtægter og regnskab på jeres hjemmeside. Hvis jeres forening er så ny, at I ikke har aflagt regnskab endnu, skriv da det – og opdater siden med jeres regnskab, når det er aflagt.
§1 Opret en indsamlingskonto
Det er et lovkrav fra Indsamlingsnævnet, at der er oprettet en særlig indsamlingskonto til formålet i et pengeinstitut.
Denne skal angives i ansøgningen, så sådan én skal være oprettet, før I søger godkendelse til jeres indsamling.
§2 Anmeld indsamlingen
I skal søge om tilladelse til jeres indsamling senest to uger inden indsamlingens start. Skal I bruge en indløsningsaftale til at tage imod kortbetalinger, kræver det dog, at I har godkendelsen på plads, inden I søger om sådan én. Det er derfor en god idé at søge om godkendelse i god tid.
Først når Indsamlingsnævnet har godkendt jeres ansøgning, kan I lovligt starte indsamlingen.
Hvilke indsamlinger skal anmeldes?
Alle offentlige indsamlinger skal godkendes af Indsamlingsnævnet. Jeres indsamling er offentlig, hvis I ikke kender eller har særlig tilknytning til alle i den personkreds, I vil samle ind i.
Er I i tvivl, så læs mere hos Indsamlingsnævnet.
Hvad skal I være opmærksomme på?
Der skal betales et gebyr senest samtidig med, at du indsender ansøgningen.
I kan finde blanketter og vejledning på Indsamlingsnævnets hjemmeside.
§3 Bliv klar til at tage imod betalinger
Hvilke betalingsmidler I bør vælge, afhænger af flere ting, fx jeres målgruppe, økonomi og størrelsen og frekvensen af de bidrag, I forventer at modtage.
Læs mere om fordelene ved de mest populære betalingsmidler, og hvad det kræver at komme i gang:
Ansøg de rigtige steder i god tid, men vent til I har de relevante godkendelser og dokumenter på plads. Vil I tage imod donationer med betalingskort kræver det f.eks., at I allerede har godkendelsen fra Indsamlingsnævnet på plads, ligesom I skal fremsende jeres vedtægter og referat fra sidste bestyrelsesmøde.
I Fundraisingbureauet har vi specialiseret os i digitale betalinger. Tag endelig kontakt, vi står klar til at vejlede og hjælpe med det tekniske.
§4 Bliv klar til at behandle persondata sikkert og lovligt
Når I tager imod oplysninger om givere og medlemmer, skal I være opmærksomme på at overholde persondatalovgivningen, som stiller krav til, hvordan I behandler og opbevarer personoplysninger.
Behandling af personoplysninger hos velgørende foreninger og organisationer er nemlig omfattet af reglerne i Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven – uanset foreningens størrelse.
Hvilke personoplysninger behandler I?
Første skridt er at undersøge og dokumentere, hvilke personoplysninger I behandler. Medlems- og giveroplysninger som navn, adresse, e-mailadresse og kontingtoplysninger er alle personoplysninger.
Hvor behandler og opbevarer I personoplysninger?
Tag stilling til, hvordan I vælger at opbevare persondata. I skal sørge for, at oplysningerne opbevares tilpas sikkert, og I bør sikre jer, at I kan opfylde de rettigheder, som loven giver de personer, I indsamler personoplysninger om. De mest relevante for foreninger er:
- Retten til at få indsigt i sine personoplysninger
- Retten til at få urigtige personoplysninger rettet
- Retten til at få sine personoplysninger slettet.
Det kan I læse mere om i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder.
Når I skal slette oplysninger – fx fordi en giver eller et medlem beder jer om det, eller oplysningerne bliver forældede – er det vigtigt, at alle oplysninger slettes effektivt. Det betyder, at det ikke må være muligt at genskabe oplysningerne.
Hvis I bruger et system som OnlineFundraising til at tage imod oplysningerne, skal der foreligge en databehandleraftale, så I er sikre på, at databehandleren forvalter jeres data på en sikker og lovlig måde. I Fundraisingbureauet tager vi datasikkerhed alvorligt, og I kan læse om, hvordan vi behandler data i vores databehandleraftale.
Oplys hvordan I opbevarer oplysningerne
Når I indsamler personoplysninger, skal I oplyse jeres givere og medlemmer om, hvordan I håndterer data, herunder slettefrister mm. De vil med fordel kunne fremgå af en privatlivspolitik på jeres hjemmeside, som I linker til i forbindelse med, at giveren/medlemmet opretter sig hos jer.
I kan find hjælp til formuleringer i skabelonen ”til iagttagelse af oplysningspligten og indsigtsretten” (under ”Danske skabeloner”) på Datatilsynets hjemmeside.
§5 Gå i gang med at samle ind!
Når I har fået registreret og godkendt jeres indsamling hos Indsamlingsnævnet, fået betalingskanalerne og det tekniske på plads, er I klar til at gå i gang med at samle ind.
Rigtig meget held og lykke!
Andre nyttige links
- Indsamlingsnævnets retningslinjer for god indsamlingsskik
- På Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisations hjemmeside finder I nyheder og vejledninger om indsamlingsetik og lovgivning mm.
- Justitsministeriets vejledning til foreninger om databeskyttelse
- Privacykompasset lader jer teste jeres datahåndtering og få overblik over, hvad I skal gøre.